Nyheder
KARRIERE

Montør/elektriker

Ladestandere, belysning og solceller er bare nogle af de spændende områder, som du kan arbejde med som montør eller elektriker hos Andel Lumen.

Jeg elsker at være udenfor. Når solen skinner, og jeg kan høre musikken fra en lejlighed, mens jeg joker med en god kollega, så bliver dagen ikke bedre

Spundet af tillid

Hos Andel Lumen vil du hurtigt kunne mærke en særlig stemning af sammenhold og tillid. For her kigger ingen dig over skulderen. Vi stoler nemlig på, at vi alle gør vores bedste for hinanden og vores kunder – hver dag.

Vi har den tid, der skal bruges på opgaven. Og så har vi tilliden fra vores leder, som stoler på, at opgaven bliver gjort ordentligt

Gadelyset betyder meget, især i vinterperioden, og vi oplever, at kunderne bliver rigtig glade, når vi kommer ud og reparerer fejlen

Vi har et særligt sammenhold, hvor vi deler en masse viden. Så jeg føler mig aldrig alene, men som en del af noget større

Nemmere hverdag med smarte energiløsninger

Ny teknologi giver os nye og spændende muligheder – både ude i landet og på vores arbejdsplads. Vi omsætter data og viden, så vi fx kan styre gadelamper, optimere affaldstømning og informere borgere om luftkvalitet eller ledige p-pladser. Vigtigst af alt: Ny teknologi giver dig gode og nemme værktøjer i dit arbejde og smarte energiløsninger til borgere og kunder.

Vi får et detaljeret overblik på en tablet, hvor vi fx kan se oplysninger om højden af lysmasterne, typen af armaturer, og hvor meget de producerer i lumen. I dagligdagen er det jo faktisk et af vores vigtigste værktøjer

Ledige stillinger

Vi leder altid efter gode kolleger til fællesskabet. Måske har vi en stilling, der matcher netop dig?