
Vil I arbejde mere med arkitektonisk belysning, så har vi fem gode råd til, hvad I skal være opmærksomme på for at opnå det bedst mulige resultat.
Vi tager også gerne en dialog med jer, hvis I har planer om konkrete projekter.
Fem gode råd om projektering af arkitektonisk belysning
Stilles der flere krav til lyset, bør tryghed prioriteres højest. Hvis andre funktionskrav sænker tryghedsfaktoren, bør man overveje at nedtone dem.
Når man anvender kraftige LED-armaturer, er det vigtigt at sikre sig, at de ikke blænder. Det gælder især, hvis man bruger deres fulde lysstyrke for derved at reducere antallet af master. Blænding gør det sværere at se forbipasserende og forstyrrer nattesynet. Af samme grund bør man grundigt overveje brugen af nedgravningsspots tæt på eller i gangområder. Overvej deres spredning og ret lyset væk fra de færdende.
Den primære belysning bør være høj nok til at belyse borgernes ansigter. Det betyder dog ikke, at man bør undgå pullerter og lignende. Men kombinationen af forskellige armaturer, belysningshøjder og lysspredning bør gennemtænkes nøje.
Der må helst ikke være stor variation i belysningen. Mørke strækninger mellem lyspletter giver anledning til utryghed. Det kan betyde, at man må sætte ekstra master op. Jo lavere masterne er, jo flere skal der til for at sikre en regelmæssig belysning.
LED giver gode muligheder for at tilpasse lysmængden efter borgernes behov. Derfor er det en god idé at lægge ekstra justeringsmuligheder ind i sine kravsspecifikationer for effektbelysning. Hvis lyset f.eks. kan justeres 50 procent op og ned fra det niveau, der fastsættes som 100 procent kan der på den måde spares energi og tages højde for uforudsete behov.
Bliv inspireret af vores kunders løsninger:
Belysning der giver byens rum karakter
Arkitektonisk belysning af byens rum, facader, broer og mindesmærker, kan være med til at give en by mere karakter og skabe en identitet, som borgerne vil være stolte af. Det kan bidrage til at skabe atmosfære og gøre det mere attraktivt for både borgere og turister at bruge byens rum. Det gavner både fællesskabet og det lokale erhvervsliv.
Tag en snak med os om, hvordan I med enkle eller mere avancerede greb kan gøre en forskel i byens visuelle udtryk.
Vi er en del af Andel-koncernen.
Som en del af Andel investerer vi langsigtet, når vi energioptimerer gadebelysningen og udvikler digitale løsninger på åbne platforme, der kan integreres og skaleres efter behov. Det er din garanti for en fremtidssikker løsning og en langsigtet samarbejdspartner.
Andel Lumen
Brydehusvej 32
2750 Ballerup
Kontakt@andellumen.dk
70 25 50 02 (07-15 i hverdage )
Kontakt os
Kontakt os for et uforpligtende møde, udfyld formularen og vi kontakter dig: