Ændringer i Andel Lumens forretningsområder
Per 1. oktober 2024 sælger Andel Lumen sin forretning for installation af ladestandere til en af Danmark ældste installationsvirksomheder, SIF Gruppen. Samtidig påbegyndes en udfasning af Andel Lumens gadelysforretning.
Læs mere om ændringerne
Om baggrunden for salget af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere til SIF Gruppen siger bestyrelsesformand i Andel Lumen, Ole Hillebrandt:
”På tværs af hele Andel-koncernen kæmper vi for en grønnere fremtid for alle. Det gør vi bedst ved at holde fokus på de ting, vi er bedst til; en grønnere infrastruktur, grønne kundeløsninger og grøn energiproduktion. Med den kvalitet, vækst og succes SIF Gruppen leverer, er det derfor en rigtig fornuftig beslutning at overdrage forretningen for installation af ladestandere til dem.”
Det er aftalt parterne imellem, at købssummen ikke offentliggøres.
NYT STRATEGISK FOKUS
Samtidig med salget af forretningen for installation af ladestandere er det også besluttet gradvist at udfase Andel Lumens gadelysforretning. Det forventes at ske over en passende afviklingsperiode.
”I forbindelse med salget af Andel Lumens forretning for installation af ladestandere har vi også truffet den strategiske beslutning, at vi i Andel-koncernen ikke længere vil satse på gadelys som forretningsområde. Vi viI i stedet fokusere vores kræfter på områder, der ligger tættere på vores strategi i forhold til den grønne omstilling,” siger Ole Hillebrandt.
Andel Lumen vil i den kommende tid tage direkte kontakt til alle kunder, der berøres af ændringerne og sikre den bedst mulige udfasning. Indtil Andel Lumen kontakter den enkelte kunde, fortsætter alle kundeforhold uændret.
Hold mig opdateret
For at vi kan holde jer løbende opdateret om processen, har vi brug for at sende vigtig information via mail. Da vi mangler nogle af jeres kontaktoplysninger, beder vi jer venligst udfylde vores kontaktformular.
I kan finde jeres kundenummer øverst til venstre i det brev i har modtaget fra Andel Lumen.
Spørgsmål og svar
Hvad sker der med vores driftsaftale, nu hvor Andel Lumen har meldt ud, at der sker en gradvis afvikling af aktiviterne?
Andel Lumen overholder naturligvis alle kontraktlige forpligtelser i nedlukningsperioden. Alle kunder vil blive kontakte direkte med henblik på orientering og dialog om det videre forløb i forbindelse med udfasningen af aftalen med Andel Lumen.
Hvad sker der med vores belysningsanlæg?
Opsigelsen har ingen indflydelse på belysningsanlægget. Andel Lumen varetager fortsat alle forpligtelser i henhold til aftalen indtil aftalen ophører.
Hvordan påvirker opsigelsen vores fremtige omkostninger til drift og vedligeholdelse af gadebelysning?
Når aftalen ophører, kan I frit vælge jeres nye leverandør. Det vil typisk være en elinstallatør med viden om gadebelysning. Omkostningerne vil afhænge af jeres valg af leverandør, aftaletype og ydelsesniveau.
Hvordan påvirker opsigelsen min garanti på gadelamperne?
Kunders garantirettigheder vil ikke blive påvirket af opsigelsen.
Opsigelse
Hvorfor bliver aftalen om drift og vedligeholdelse af gadelamper opsagt?
På baggrund markedsmæssige udfordringer og en grundig evaluering af Andel Lumens fremtidige muligheder, er der truffet en strategisk beslutning om igangsætte en gradvis afvikling af alle Andel Lumens aktiviteter inden for vejbelysning.
Hvornår træder opsigelsen i kraft?
Udfasningen af Andel Lumens gadelysforretning vil ske gravist. Andel Lumen kontakter alle kunder direkte. Indtil da fortsætter drift mv. uændret.
Kan vi stoppe vores D&V aftale før opsigelsesristen?
Hvis man ønsker at udtræde af aftalen med Andel Lumen inden opsigelsdatoen, skal man sende en mail med den ønskede dato og en kontaktperson.
Hvem kan være ansvarlig for drift og vedligeholdelse efter opsigelsen?
Det vil typisk være en elinstallatør med viden om gadebelysning. Andel Lumen kan ikke anbefale en konkret elinstallatør til opgaven.
Aftaler og tilbud
Vi har modtaget et tilbud, som vi ikke har accepteret endnu. Kan vi stadig nå at acceptere tilbuddet?
I forbindelse med udmelding om gradvis nedlukning af Andel Lumens aktiviteter indenfor gadebelysning, kan vi desværre ikke udføre opgaver relateret til tilbud, der ikke er accepteret.
Vi har fornyligt accepteret et tilbud på modernisering eller ombygning af gadebelysningsanlægget i vores område. Hvad sker der nu, hvor I har meldt ud, at I gradvis nedlukker Andel Lumens aktiviteter?
Andel Lumen overholder naturligvis alle kontraktlige forpligtelser i nedlukningsperioden. Det betyder også, at tilbud, der allerede er accepteret af kunderne, vil blive udført i henhold til aftalen.
Hvad sker der med vores anlægsdata, når vores aftale med Andel Lumen ophører?
Alle anlægsdata, der er registreret om det enkelte belysningsanlæg, vil blive overdraget til den pågældende kunde i forbindelse med aftalens udløb
Hvorfor ejer Andel Lumen belysningsanlægget i vores område?
Historisk har Andel Lumen været ejer af en række belysningsanlæg. Det skyldes i særdeleshed, at det var fordel for kunden med ejerskabet hos serviceleverandøren, da ejeren af det elektriske anlæg har det fulde elektriske ansvar for anlægget. Disse forpligtelser kan ikke overføres til andre, sådan er lovgivningen.
Andre årsager kan være historisk betingede. Det kan f.eks. være, fordi belysningen blev etableret sammen med elforsyningen, og siden er overdraget herfra til Andel Lumen. Det kan også være, fordi Andel Lumen har overtaget anlægget og investeret heri f.eks. ved etableringen at have betalt dele af belysningsanlægget.
Hvem kan levere el til belysningsanlægget?
Det er op til jer, hvem I ønsker som elleverandør til belysningsanlægget. Det kan f.eks. være Andel Energi A/S. Hvis I ikke allerede har en aftale med Andel Energi A/S, så vedlægger vi med opsigelsesaftalen en fuldmagt hertil, som I kan anvende.
Hvad betyder det, at ejerskabet overdrages?
I overtager alle forpligtelser og ansvaret for belysningsanlægget. Hvis I herefter ønsker at overdrage ejerskabet til en tredjepart, er det jeres beslutning.
Elektrisk seperation
Hvad er en elektrisk separation og hvorfor skal den laves?
Af historiske årsager, er der i nogle områder flere forskellige kunder, den deler den samme elmåler. Det betyder i praksis, at Andel Lumen har fordelt elregningen for elmåleren på de enkelte kunder baseret på beregning af elforbruget for de enkelte lyspunkter i anlægget.
Hvis hver kunde fremadrettet skal have egen elmåler, kræver det, at der laves en elektrisk separation. I praksis betyder det, at belysningsanlægget opdeles i flere dele, så hver kunde har sin egen del med eget tænd-sluk-udstyr og elmåler. Herefter kan hver kunde selv vælge sin egen elleverandør.
Det er også muligt, at tilslutte belysningen til en eksisterende elmåler i fx et fælleshus, eller overtage en eksisterende elmåler i samarbejde med de andre kunder.
Hvordan får vi overblik over, hvad det kræver at udføre den elektriske separation?
Vi kan godt hjælpe jer med et oplæg til en elektrisk separation. I kan derfor kontakte os på kundekommunikation@andellumen.dk eller på hverdage kl. 10-14 på telefon 70 25 50 02, tast 3.
Kan vi undgå den elektriske separation?
I kan som forening/boligselskab kontakte de andre kunder på samme belysningsnet/elmåler og gå i dialog om en fælles aftale vedrørende valg af elleverandør, fordeling af elforbrug samt drift og vedligehold af belysningsanlægget.
Når I har indgået en aftale med andre, skal I sende oplysninger herom, til os på afvikling@andellumen.dk. Vi sender da en hensigtserklæring, som I underskrive og returnere.
Hvem kan udføre den elektriske separation, og hvem skal betale?
Det vil typisk være en elinstallatør, og Andel Lumen kan ikke anbefale en konkret elinstallatør til opgaven. Det er jer som kunde, der skal betale udgifterne til den elektriske separation. Se også pkt. 6.3 i Standardvilkår for udendørsbelysning.
Får vi udleveret kortmateriale over anlægget?
Andel Lumen fremsender kortskitse over jeres anlæg inden separation med vejledende og forslag til placering af belysningskablerne.
Hvornår skal den elektriske separation være udført?
Den elektriske separation skal være udført inden overtagelsesdatoen for belysningsanlægget, som fremgår af opsigelsesbrevet. I skal oplyse os om separationen, når den er udført på afvikling@andellumen.dk.
Finansieringsaftale med Andel Ratio A/S
Hvorfor opsiges vores finansieringsaftale med Andel Ratio A/S?
Finansieringsaftalen med Andel Ratio A/S er forbundet med jeres aftale med Andel Lumen A/S. Derfor opsiges begge aftaler samlet.