Nyheder

Blåt lys øger cyklisternes sikkerhed

Kunde:
Roskilde kommune

Ydelser:
Specialdesign

Som de første i Europa har Roskilde Kommune og Andel Lumen sat blåt LED-lys op i en tunnel, hvor cyklister er særligt udsatte. Mange borgere roser idéen.

Forestil dig, du kommer kørende i bil mod en tunnel, og opdager den er badet i blåt lys. Den ekstra opmærksomhed gør, at du allerede på afstand lægger mærke til en cyklist i vejkanten inde i tunnellen. I god tid trækker du lidt ud og sætter farten ned.

Det scenarie har Roskilde Kommune sammen med Andel Lumen (tidligere SEAS-NVE Udelys) gjort til virkelighed i den tunnel, hvor Køgevej er ført under jernbanen. Da den er for smal til at anlægge cykelsti må de cyklister, der bevæger sig i sydlig retning, køre i vejkanten tæt på biltrafikken. Flere undersøgelser viste da også, at tunnellen var det sted i byen, hvor cyklisterne følte sig mest utrygge. Både fordi den er smal, og fordi den svinger, så udsynet begrænses.

Stig Nielsen, ingeniør i Roskilde Kommune, forklarer hvordan idéen opstod:

Jeg fik idéen til det blå tunnellys på en rejse til Lyon. Her blev der kastet blåt lys på et virksomhedslogo højt oppe på en facade, og det var meget iøjefaldende. Så hvorfor ikke bruge samme effekt til at beskytte cyklisterne i den smalle jernbanetunnel.

Stig Nielsen, ingeniør i Roskilde Kommune

For at opnå den ønskede lyseffekt beregnede Andel Lumen, at der skulle opsættes 35 LED-armaturer. Samtidig blev tunnellens eksisterende belysning også konverteret til LED.

De blå dioder oplyser både vejbanen og væggen, og det gør cyklisterne mere synlige på afstand.

Borgerne er begejstrede

Siden det blå lys blev tændt, har Roskilde Kommune fået mange positive reaktioner fra borgere, der føler sig mere trygge, når de cykler gennem tunnellen. Stig Nielsen fortæller:

“Jeg har fået tilbagemeldinger på Facebook, på mail og på gaden. Folk er glade for den øgede sikkerhed og kan godt lide det utraditionelle i løsningen. Nogle stopper ligefrem op og tager billeder af lyset med deres telefoner.”

YDELSE

Specialdesignede
master og armaturer

Daniel Fogh

Contract & Relationship Manager
21 44 25 22

Daniel Fogh

Contract & Relationship Manager
21 44 25 22

Tag en snak med os

Tryghed er ikke kun vigtigt i det offentlige rum, men i ethvert samarbejde. Gennem tæt dialog klæder vi dig på til at træffe dine valg på et oplyst grundlag.

Andel Lumen

Vi elsker lys - men vi er meget mere end det

Vi er knap 100 specialister, der får infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.

Kontakt os

Kontakt os for et uforpligtende møde, udfyld formularen og vi kontakter dig:

Ved indsendelse accepterer du at vi må bruge dine indsendte data, til at kontakte dig.