Fra globalisering til solcelleanlæg på Rejsby Europæiske Efterskole
Kunde:
Rejsby Europæiske Efterskole
Ydelser:
Solceller
Interview om solceller med Karsten Friis, Forstander på Rejsby Europæiske Efterskole, som har ca. 160 elever årligt fra ind- og udland. Skolen har eksisteret siden 1994 og er landets første profilefterskole med fokus på globalisering, kulturforskelle og EU.
Visionen for etablering af solceller?
Vi har valgt at få solceller fordi vi ønsker at fremme vores grønne profil. Det betyder noget for os og vores positionering, og vi ved, at det betyder noget for elever og forældre. Det får vi ofte feedback på. Derfor tror jeg også, at det bliver et endnu større trækplaster i fremtiden. Når vi fortæller at vi har en grøn profil, og eksemplificerer med vores solceller, så ved alle hvad vi snakker om. Solceller er noget alle kan forstå og udover at producere grøn strøm på skolen, indgår de også ofte i undervisningen. Nogle elever bruger den viden de har om vores solceller i projektopgaver, hvor de beregner, hvor meget de producerer osv. Det er da rart, at vi er med til at øge de unge menneskers bevidsthed om den grønne omstilling.
“Vi skal give de unge mennesker en optimistisk tro på, at der findes energiløsninger, som også er bæredygtige i fremtiden.
Kriterier for valg af leverandør?
Da vi skulle vælge leverandør, lænede vi os op ad vores skoleindkøbsaftale. Det er en aftale, hvori nogle efterskoler og højskoler sammen, har puljet en række leverandører, med et vist pris- og kvalitetsstempel på sig. Det var vigtigt for os at få et pålideligt anlæg i høj kvalitet og fra en leverandør, som man kan regne med i mange år frem. Så herigennem kom vi i kontakt med Andel Energi, der via datterselskaberne Watts og Andel Lumen, leverede en skræddersyet løsning til os.
“For skoler som vores, bliver solenergi et vigtigt trækplaster i fremtiden.
Løsningen og udbytte det har medført?
Vi har fået installeret et 73,8 kilowatts solcelleanlæg på taget, bestående af 180 paneler. Nogle paneler vender øst og nogle vender vest. Det er helt bevidst for at udnytte solen stråler i det tidsrum hvor vi bruger mest strøm, nemlig både morgen og aften. Samtidig har vi ikke så meget tagflade mod syd, hvor man ofte vælger at lægge solceller, og i øvrigt er det meget flottere at have dem op på hallen, hvor de kan ses uden at fylde for meget.
Processen og samarbejdet omkring projektet?
Det er jo en stor beslutning og en stor investering for os, men vi har følt os trygge hele vejen. Vi har været rigtig tilfredse med samarbejdet. Som noget af det første fik vi nogle beregninger på hvor anlægget skulle ligge for at give mest udbytte i forhold til vores forbrug. Det gav os en god pejling på økonomien i løsningen. Og da vi havde accepterede tilbuddet, kørte projektet efter en snor. Der var en dedikeret projektleder på som sørgede for god kommunikation undervejs, – også når der var ekstra tryk på. Efter installationen har vi bare kunne nyde anlægget, som er selvrensende. Det er helt fantastisk at det stort set passer sig selv.
“Vil ville ikke gå på kompromis. Vores anlæg skulle leveres af en leverandør, med et vist kvalitetsstempel på sig.
Fremtiden for solenergi?
Solenergi bliver kun vigtigere og vigtigere. Her i Vestjylland, er vi i et af de mest vindblæste områder overhovedet, så her bliver der produceret rigtig meget vindenergi. Kombinationen af sol og vind, giver nogle fantastiske muligheder og det synes jeg er supervigtigt, at kunne vise de unge mennesker. For vi skal give dem en optimistisk tro på, at der findes nogle energiløsninger, som også er bæredygtige i fremtiden.
Så for mig personligt, skal vi på skolen have så meget grøn energi som overhovedet muligt og det inkluderer naturligvis solceller, – det mener jeg er helt centralt.
“Det er da rart, at vi er med til at øge de unge menneskers bevidsthed om den grønne omstilling.
Tag en snak med os
Tryghed er ikke kun vigtigt i det offentlige rum, men i ethvert samarbejde. Gennem tæt dialog klæder vi dig på til at træffe dine valg på et oplyst grundlag.
Vi elsker lys - men vi er meget mere end det
Vi er knap 100 specialister, der får infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.