Kunde:
Guldborgsund kommune
Ydelser:
Specialdesign
Kreativ belysning har gjort den tidligere grå og mørke tunnel ved byens banegård lys og brugervenlig. På ydersiden er tunnelen blevet dekoreret med flotte lysbølger inspireret af Guldborgsunds våbenskjold.
Da Banestyrelsen tilbød Guldborgsund Kommune at renovere jernbaneviadukten i Nykøbing Falster, var det en oplagt lejlighed til at forbedre belysningen. Tunnellens gamle højtryksnatrium-lamper havde et gulligt lys, og der var mange mørke pletter.
LED-belysning skaber tryghed for fodgængere og cyklister
I tæt samarbejde med Andel Lumen (tidligere SEAS-NVE Udelys) blev der planlagt og monteret LED-belysning over både kørebaner, cykelsti og fortov. Langs tunnellens sider rettes lyset ned ad de rengjorte vægflader, så der skabes en flot gobelin-effekt.
“Før var der en mørk og lidt utryg stemning i tunnellen, men nu er både biler, cykler og gående fuldt oplyst hele vejen igennem. Det tror jeg, mange af byens borgere sætter pris på.
Fra trist beton til lysende bølger
På ydersiden ind mod byens centrum har den store viadukt en cirka 1,5 meter høj bærende betonbjælke, der før var grå og trist. Ved hjælp af to GOBO-lamper er den nu udsmykket med røde og gule lysbølger i hele tunnellens bredde – en klar reference til kommunens flotte våbenskjold.
Daniel Fogh fortæller, hvorfor kommunen valgte at gøre brug af arkitektonisk belysning:
“Hvis vi skæver til udlandet – som f.eks. Lyon i Frankrig – så findes der utroligt mange muligheder for at lave ny og anderledes belysning af bygninger eller i byrum, hvor der trænger til at blive frisket op. Det behøver ikke at koste alverden, og gør man det rigtigt, har det positiv indflydelse på borgernes opfattelse af deres by. Og vi kan alle godt lide, at vores by har særlige vartegn.”
Tag en snak med os
Tryghed er ikke kun vigtigt i det offentlige rum, men i ethvert samarbejde. Gennem tæt dialog klæder vi dig på til at træffe dine valg på et oplyst grundlag.
Vi elsker lys - men vi er meget mere end det
Vi er knap 100 specialister, der får infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.