Kunde:
Roskilde kommune
Ydelser:
Modernisering
Havnefronten i Roskilde bliver i dag oplyst af 72 specialbyggede Toldbod-armaturer fra Louis Poulsen. Indtil Roskilde Kommune og Andel Lumen (tidligere SEAS-NVE Udelys) bad om en udgave med LED-lys, fandtes den ikke. Men det gør den nu, og resultatet er i særklasse.
I en havn skal belysningen rettes nedad for ikke at forstyrre navigationslysene ude på vandet. Samtidig var det vigtigt for Roskilde Kommune, at belysningen fik et maritimt islæt, der var tilpasset områdets karakter. Derfor faldt valget på Toldbod-armaturet fra Louis Poulsen.

Ingeniør Stig Nielsen fra Roskilde Kommune fortæller om resultatet af samarbejdet:
“Den specielle LED-udgave sparer strøm og kan reguleres i farvetonen. Vi har valgt en varm tone på 3000 grader Kelvin, der passer perfekt til området. Vi er meget tilfredse med både samarbejdet og resultatet, siger ingeniør Stig Nielsen fra Roskilde Kommune.


Tag en snak med os
Tryghed er ikke kun vigtigt i det offentlige rum, men i ethvert samarbejde. Gennem tæt dialog klæder vi dig på til at træffe dine valg på et oplyst grundlag.
Vi elsker lys - men vi er meget mere end det
Vi er knap 100 specialister, der får infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.