Nyheder
Drift og vedligehold

Drift og vedligehold

Vi bruger vores erfaring og fleksibilitet til at skabe energirigtige kvalitetsløsninger til gavn for både kommune og borgere i dag og langt ud i fremtiden.

Effektiv drift og vedligeholdelse af gadebelysning har i mange år været en af vores kernekompetencer. Hver opgave løses med den rette balance mellem teknik, økonomi og borgernes tryghed.

I dag varetager vi drift og vedligehold af lysanlæg i en lang række kommuner, som hver har individuelle behov og ønsker. Sammen udvikler vi den samarbejdsmodel, der skaber de bedste resultater.

Selvkørende og fleksibel medspiller

Fleksibilitet en helt afgørende faktor for os. Uanset hvordan I sætter jeres hold – om I har rådgivere, lysdesignere, landskabsarkitekter eller andre faggrupper med – så møder vi alle med nærvær og i øjenhøjde.

Vi tilpasser hver kontrakt til jeres ønsker og lokale behov. Hvis der er brug for særlige tiltag, så tager vi dem, og vores montører arbejder med et indgående kendskab til anlæggene. Vi gør os umage, og vi gør det i tæt samarbejde med jer.

Integration med jeres driftssystem

Nem indmelding af fejl, korte reaktionstider og godt overblik er afgørende for effektiv drift af gadebelysning og signalanlæg. Derfor har vi sikret fuld integration mellem vores systemer og de mest udbredte driftssystemer på markedet – herunder LE34, Driftweb, Orbicon og Syncronicer. Integrationen sørger for konstant “oversættelse” og smidig udveksling af data. Det sparer administrativ tid og giver hurtigere udbedring af fejl.

Fælles overblik ved indmelding og udbedring af fejl

Når en borger i Ballerup Kommune bemærker, at et armatur uden for hans hus er gået ud, kan han via appen “Ballerup Borgertip” sende kommunen et tip med en fejlmelding. Her bliver den grebet af systemet Driftweb, som sender den direkte videre til Andel Lumen, som står for den daglige drift. I tippet står også, hvornår fejlen ifølge kontrakten skal være udbedret. Der kan også være vedhæftet et eller flere fotos.

Andel Lumens montører kan se, hvor lyspunktet er placeret, og så snart fejlen er udbedret markeres det i systemet, så Ballerup Kommune hele tiden har et godt overblik. Er der brug for reservedele, der skal bestilles hjem, kan vi føje dette til sagen.

“Den største fordel ved Driftweb er, at vi slipper for en masse e-mails og opringninger. Arbejdsopgaverne kan vises i rapporter og på et kort, hvor forskellige farver viser deres status. Hvis en borger vil vide, hvornår en fejl bliver udbedret, kan vi hurtigt slå den op og forklare, hvad der sker og hvornår. Så: Nem kommunikation, godt overblik, god dokumentation og god borgerservice – det er fordelene for os.”

Nikolaj Rønne, driftsansvarlig for gadebelysning i Ballerup Kommune.

Robot fungerer som oversætter

Når dataene sendes frem og tilbage mellem Driftweb og Andel Lumens interne systemer, sørger en software-robot for at oversætte dem, så de to systemer kan tale sammen. Robotten kan også udveksle data med andre systemer – for eksempel LE34 og Synchronicer.

Mange kommuner har fået øjnene op for de store fordele ved at anvende et driftssystem til udelys. Derfor indgår der krav om integration i stadig flere udbud. Med den nye robot er vi klar til at indfri dette krav næsten uanset hvilket driftssystem, der er tale om

Daniel Fogh, Key Account Manager i Andel Lumen

Laveste pris er ikke altid billigst

Gadebelysning og signalanlæg er infrastruktur, der skal fungere stabilt og med så få udfald som muligt. Det kræver de rette rammevilkår, som kan være svære at opnå med kontrakter på kun et eller to år. Så hvilken pris er bedst – set i forhold til, hvad I har brug for?

Uanset hvordan I griber jeres udbud an, bidrager vi gerne med helhedstænkning baseret på mange års erfaring.

Rådgivere inden for belysning

Biljana Stanisavic

Key Account Manager
30344751

Biljana Stanisavic

Key Account Manager
30344751

Ole Brochstedt Jakobsen

Contract & Relationship Manager
40 11 74 53

Ole Brochstedt Jakobsen

Contract & Relationship Manager
40 11 74 53
Andel Lumen

Vi elsker lys - men vi er meget mere end det

Vi er knap 100 specialister, der får infrastrukturen til at hænge sammen i en hverdag, hvor interesser og mennesker mødes.

Kontakt os

Kontakt os for et uforpligtende møde, udfyld formularen og vi kontakter dig:

Ved indsendelse accepterer du at vi må bruge dine indsendte data, til at kontakte dig.