Viden

Er der styring på din business case?

I takt med LED-belysningens udvikling har mange kommuner i energibesparelsens tegn valgt at modernisere hele eller dele af vejbelysningen med den nye teknologi.

I bestræbelsen for at opnå de størst mulige energibesparelser i forhold til investeringen har kun meget få kommuner samtidig valgt at favne alle mulighederne i den nye teknologi.

Business casen kan med fordel gentænkes

Tidligere har business casen omkring implementering af lysstyring udelukkende været baseret på, om energibesparelsen alene har kunnet finansiere ekstraomkostningen ved lysstyringen. Man har kalkuleret energibesparelsen målt op i mod den klassiske ”stand-alone” styring, hvor der dæmpes i bestemte tidsrum hver nat.

Ud fra den betragtning alene har der ikke været et økonomisk incitament til at implementere lysstyring. Kommunerne har derfor typisk moderniseret vejbelysningen udelukkende ved brug af ”stand-alone” styring frem for at implementere fuld fleksibel lysstyring.

Spørgsmålet er, om business casen virkelig har taget højde for alle de parametre, der påvirker regnestykket?

Hvis ikke er mange kommuner måske gået glip af muligheden for engang i fremtiden at kunne tilslutte potentielle ”Smart City”-løsninger til deres anlæg, ligesom potentialet for yderligere energi- og driftsbesparelser ikke er blevet belyst tilstrækkeligt.

”Smart City” er en fællesbetegnelse for løsninger, hvor man anvender data opsamlet i byrummet til at optimere den offentlige service til borgerne, typisk med energibesparelser, driftsbesparelser og forbedret borgeroplevelse til følge.

Denne artikel har til hensigt at uddybe nogle få relevante parametre, som måske kan give anledning til en genberegning af business casen.

Man overser koblingen mellem energibesparelser og "Smart City"-muligheder

LED-belysning udvikles hele tiden, og der er derfor et stort fokus på at implementere de nyeste og mest energieffektive LED-armaturer, mens man sideløbende i kommunen diskuterer begreber og udviklingsmuligheder inden for ”Smart City”, samt hvad ”Big data”, WiFi og andre kommunikationsmuligheder kan bidrage til for kommunens administration og borgere. Samtidig drøftes, hvordan kommunikationsnetværket til dækning af ”Smart City”-behov kan opbygges.

Vores erfaring er, at mange overser den åbenlyse kobling mellem energibesparelser inden for vejbelysning og mulighederne inden for ”Smart City”. I forbindelse med at vejbelysningen skal moderniseres, kan man nemlig med en begrænset ekstrainvestering opfylde begge ønsker.

Ved at implementere lysstyring i forbindelse med moderniseringen af vejbelysningen kan infrastrukturen til ”Smart City” opbygges på samme tid. Dermed opnås muligheden for at styre lyset med energibesparelser og driftsoptimering til følge samtidig med, at kommunen gør sig klar til fremtidens ”Smart City”-løsninger. Som en ekstra bonus giver styring af lyset samtidig nogle unikke og fleksible løsningsmuligheder, der skaber værdi for kommunen og dens borgere.

Hvordan kan potentielle besparelser på lysstyring beregnes?

I det følgende er opstillet nogle estimerede forudsætninger, som er gældende for de fleste vejbelysningsanlæg. Det skal dog nævnes, at der alene er tale om estimerede forudsætninger, som ikke nødvendigvis er gældende/relevante for alle vejbelysningsanlæg.

Business casen kan derfor ikke bruges som en facitliste, men den kan forhåbentlig skabe inspiration til yderligere overvejelser i beslutningsprocessen for valg af lysstyring.

Forudsætninger

Årligt antal brændetimer i alt4.000 Anvendt vedligeholdelsesfaktor 0,80
Årligt antal brændetimer med dæmpning2.700 Reel vedligeholdelsesfaktor 0,97
Gennemsnitligt effektforbrug i Watt pr. armatur (gældende for
30% af anlægget, som ikke dæmper) Lysveje, rundkørsler,
kryds, Toronto, fodgænger m.v.
34 Kilowatt timepris i kr. (inkl. afgifter) 1,70
Belysningsniveau i % ved dæmp (8 timer)50 Interval mellem anvendte lumenpakker 500
Dæmpfaktor (omregner til nettoværdi)0,66 Effektivitet (Lumen pr. Watt) 120
Gns. effektforbrug pr. armatur inkl. dæmp (gældende
for 70% af anlægget) boligveje, stier, industrikvarterer,
parker etc.
22,5 22,5 Levetid i år 15
Gns. CLO stigning i % over levetiden20Gennemsnitligt energiforbrug i armaturets levetid (kWh):
(levetid x brændetimer x gns. effektforbrug pr. armatur x
30%) + (levetid x brændetimer x gns. effektforbrug pr.
armatur inkl. dæmp x 70%)
 1.558

Med baggrund i de viste forudsætninger i ovenstående tabel, er det muligt at beregne et yderligere besparelsespotentiale ved at inddrage følgende parametre:

Tilsmudsning:

Projekteringer indeholder typisk en faktor, som tager højde for tilsmudsning og ælde af armaturet (vedligeholdelsesfaktor). Det giver flere udfordringer. Hvad skal vedligeholdelsesfaktoren være på installationsdagen? Her er armaturet jo helt nyt og ikke tilsmudset. Hvad skal den være på armaturets sidste levedag? Eller skal vedligeholdelsesfaktoren angives som en gennemsnitsværdi og i så fald, hvornår vurderes det, at lyset er korrekt på vejen? En ting er dog sikkert. Hvis der indgår en vedligeholdelsesfaktor i beregningen, så sker der en overbelysning og et energispild allerede fra armaturets første levedag.

Ved hjælp af lysstyring kan dette parameter helt elimineres, hvilket giver en ekstra besparelse, der kan beregnes således: overdimensionering = (reel vedligeholdelsesfaktor ÷ anvendt vedligeholdelsesfaktor) x gennemsnitligt energiforbrug. I alt 265 kWh i armaturets levetid svarende til kr. 450,50*.

Armaturvarianter:

Armaturer leveres med forskellige lumenpakker i trin á x-antal lumen. For at opfylde lysbehovet for en aktuel vejprofil, er det sjældent, at denne passer præcist til armaturets lumenpakke. Dermed sker en overbelysning samtidig med, at der skabes et behov for lagerføring af mange forskellige varianter. Hvis man antager, at der i gennemsnit overdimensioneres med en middelværdi imellem to lumenspring, altså ½ lumenspring, medfører det, at man ved optimal dimensionering, f.eks. ved individuel opsætning på hver enkelt strækning via et dalistyret armatur, kan opnå følgende energibesparelse yderligere.
Overdimensionering som følge af begrænsning i lumenpakker = levetid x brændetimer x dæmpfaktor x (½ lumenspring / effektivitet) i alt 76 kWh svarende til kr. 129,20*.

Figur: Lysstyring giver online overblik over armaturets restlevetid, så vedligeholdelsesbehovet kan planlægges mange år frem.

Mulighed for ekstra dæmpning:

I stedet for den traditionelle dæmpning til 50% i 8 timer opstår muligheden for på udvalgte veje at kunne reducere lyset mere end de 50% i kortere eller længere perioder. Dette er særdeles velegnet til stier, industriområder eller mindre bebyggede boligområder, hvor færdslen typisk er begrænset til ganske få timer i døgnet. Som beregningseksempel antages det, at 70% af anlægget dæmper ned til kun 25% i 8 timer pr. døgn i stedet for de sædvanlige 50%. Dette reducerer det gennemsnitlige effektforbrug pr. armatur inkl. dæmp til 16,7 W. Dermed kan der beregnes en yderligere besparelse.

Nyt gennemsnitligt energiforbrug i levetiden = (levetid x brændetimer x gns. effektforbrug pr. armatur x 30%) + (levetid x brændetimer x gns. effektforbrug pr. armatur inkl. dæmp x 70%) ÷ gammelt forbrug I alt: 240,98 kWh svarende til kr. 409,67*.

Ælde:

Markedet efterspørger typisk LED-armaturer indeholdende CLO. CLO’en installeres for at modsvare LED’ens lysstrømsnedgang over tid. Indstillingen tager udgangspunkt i, at armaturet lyser 100%, mens det er tændt. Men det er jo ikke tilfældet. Langt de fleste LED-armaturer bliver programmeret til at dæmpe, hvorfor lysstrømsnedgangen falder mindre end programmeret i CLO’en. Derudover er CLO’en typisk programmeret til at kompensere for armaturets lysstrømsnedgang ved en omgivelsestemperatur på 25 grader. I Danmark er gennemsnitstemperaturen ca. 4 grader i tidsrummene, hvor armaturet er tændt. Begge dele betyder, at CLO’en overkompenserer, hvorfor der vil ske en stigende overbelysning over tid med et dertil hørende højere energiforbrug til følge. Det er dog forholdsvis lidt og betyder ikke det store for regnestykket. Dog medfører det samtidig en reduktion i kostprisen på armaturet, da behovet for CLO overflødiggøres ved lysstyring.

Energiforbrug x 10% x 30%) + (indkøbsprisreduktion estimeret = 20 kr. i alt: 46,74 kWh svarende til kr. 100,00* samlet ekstra potentiale (450,50 + 129,20 + 409,67 + 100,00) i alt kr.: 1.089,37*
* (Obs!: beløbene er ikke tilbagediskonteret til nutidsværdi).

Lysstyring:

Der kan kompenseres for alle ovenstående parametre via lysstyring. Ved installation kan tages højde for lumenpakker, ligesom man, ved eksempelvis årligt at lysmåle på udvalgte referenceveje, kan kompensere for både ælde og tilsmudsning. Det er de energibesparelser, som typisk ikke medtages i den klassiske business case.

Man får naturligvis til gengæld en omkostning til den årlige lysmåling, men som nævnt er det jo alene nogle få repræsentative referenceveje, som skal måles. Derfor er omkostningen i forhold til besparelsen på hele anlægget minimal.

Derudover findes flere parametre, som ikke er indregnet i ovenstående regnestykke. Bl.a. en potentielt lavere indkøbspris på armaturerne forsaget af behovet for færre antal forskellige varianter. En øget volumen på få varianter er naturligt attraktivt for alle leverandører, hvilket dermed også bør kunne afspejles i armaturproducenternes priser.

Driftsbesparelse:

Ud fra et driftsmæssigt synspunkt er det alt andet lige nemmere at drifte og vedligeholde et anlæg med få varianter, frem for et anlæg med mange forskellige varianter. Hvor man i dag skal anlægsdokumentere op til 10 varianter af samme armaturtype i anlægsdatabasen, kan dette ved implementering af lysstyring reduceres til måske kun 2-5 forskellige.
Samtidig reduceres kravet til lagerføring tilsvarende med både hurtigere udbedringsmuligheder og dermed færre åbne fejl til følge.

Ydermere giver lysstyring mulighed for automatiske fejlmeldinger til driftsholderen, hvilket igen forbedrer mulighederne for planlægning og omkostningseffektivisering.
Dermed bidrager lysstyringen både til bedre service ud mod borgerne kombineret med en omkostningsoptimering for driftsholderen. Parameteret er dog vanskeligt at prissætte, fordi hvordan prissættes bedre overvågning, færre fejl eller bedre service til borgerne? Mulighederne for driftsoptimeringerne burde dog alt andet lige på sigt afspejle sig i driftsholdernes priser i kommende udbud.

Det vurderes ikke urealistisk, at dette paramenter kan give en besparelse på op til 5-10 kr. pr. lyspunkt pr. år i armaturets levetid. Ved at inddrage ovenstående parametre i fremtidige business cases er der ingen tvivl om, at regnestykket med rette kommer til at se væsentlig bedre ud. Det er stadig ikke sikkert, at investeringen isoleret set bliver vendt til et overskud, men det viser med tydelighed, at der er gode muligheder for at få en ”Smart City” kommunikationsinfrastruktur med i købet næsten ”gratis”.

Her ved vi godt, at konceptet ”Smart City” stadig er i sin vorden, men man skal have i mente, at det installerede anlæg skal virke i mindst 15-20 år. Med baggrund i den hidtidige udvikling er det derfor vanskeligt ikke at tro, at der også på denne front vil ske en hastig udvikling. Hvis man samtidig værdisætter de bløde værdier i forbindelse med øget fleksibilitet, såsom muligheden for separat styring i forbindelse med lokale arrangementer, mulighed for at tilpasse lyset ift. det skiftende politiske klima, mindre nedetid, bedre overblik, færre fejl og bedre service til borgerne ser regnestykket endnu bedre ud.

Den anden side

Når ovenstående er sagt, er der dog også p.t. nogle udfordringer ved implementering af lysstyring. Det er fortsat en ny teknologi med børnesygdomme. Samtidig er der en generel mangel på support, simpelthen fordi teknologien også er ny for producenterne og viden er samlet på meget få personer.

Valget af leverandør er derfor ikke uvæsentligt, da både pris og kvalitet varierer. Denne udfordring vil dog naturligt aftage over tid i takt med at flere leverandører og producenter opnår mere erfaring. Det kan dog betyde, at forventede driftsbesparelser måske udebliver i den første periode, da disse for alvor først kan indfries, når lysstyringen er helt funktionel og fuldt implementeret.

Derudover bør der kalkuleres med et ekstra tidsforbrug til selve styring af styringen, da det jo er selve brugen af systemet, som bidrager til de største fordele

Sammenfatning

Den samlede energibesparelse kombineret med driftsbesparelsen løber op i ca. kr. 1.100 – 1.200.- pr. enhed i armaturets levetid. Dette svarer i grove træk til investeringsbehovet.

Men hvad er fleksibiliteten ved lysstyring i kombination med en ”Smart City”-platform værd?
Selv hvis fremtidens ”Smart City” kommer til at køre med en helt ny eller anden teknologi end den installerede, er investeringen ikke tabt, da energibesparelser og øget fleksibilitet principielt betaler for investeringen alene. Derimod er det ikke omkostningsfrit senere hen at installere styrings- eller ”Smart City”-applikationer.

Med ovennævnte betragtninger in mente er spørgsmålet, om kommunernes overvejelser i fremtiden overhovedet burde fokusere på, om der er råd til lysstyring – men nærmere, om man har råd til at lade være?

Lysstyring

Individuel lysstyring med Andel Lumen CityLinx

Morten Gjølstad Kristensen

Business Development Manager
21 26 76 52

Morten Gjølstad Kristensen

Business Development Manager
21 26 76 52

Tager jeres business case højde for alle relevante parametre?  Få inspiration til overvejelser, inden I træffer endelig beslutning om implementering af lysstyring.

Tag en snak med os om, og hør mere.